Hvem ser mit kompetencekort/min udviklingsplan?
Det er kun medarbejderen selv og medarbejderens leder, der har adgang til at se selve kompetencekortet/udviklingsplanen. Og lederen kan først se medarbejderens kompetencekort/udviklingsplan efter deadline for kompetenceforløbet. Dermed kan medarbejderen udfylde hele sit kompetencekort/udviklingsplan, drøfte det med fx familie, kolleger eller leder, ændre i det osv. og først når deadline for kompetenceforløbet er nået, kan lederen se kompetencekortet/udviklingsplanen.
Medarbejderens tillidsrepræsentant kan også se det, hvis der er enighed om det, og lederen har givet ham/hende de tekniske rettigheder til at se den enkelte medarbejders kompetencekort/udviklingsplan.
Desuden har kommunaldirektøren/personalechefen eller en anden person i kommunen, som skal have overblikket over alle kommunens kompetencer/udviklingsbehov, adgang til at se statistik på alle kompetencekortene/udviklingsplanerne. Dvs. kommunaldirektøren/personalechefen kan se oversigter over resultaterne af alle medarbejdernes kompetenceafklaringer opgjort på fx faglige kernekompetencer, anciennitet eller uddannelsesbaggrund. Læs under ”Adgang til statistik” hvordan kommunaldirektøren/personalechefen får adgang til at se statistik over alle medarbejderne i kommunen.
De kan imidlertid ikke få adgang til at se den enkelte medarbejders kompetencekort/udviklingsplan. Det skyldes, at kompetencekortet indeholder ”personfølsomme oplysninger” om den enkelte. Derfor er det heller ikke muligt at lave sammenkørsler på udvalgte data. Det betyder, at det ikke er muligt at sammenholde fx personer med en socialrådgiveruddannelse med faglige kernekompetencer, da det i nogle kommuner vil medføre en sikker identifikation af medarbejderne, da datagrundlaget ikke er stort nok til at sikre anonymiteten.
Lederen kan kun se sine egne medarbejderes kompetencekort/udviklingsplaner. Og det er ikke muligt at se medarbejdernes kompetencekort/udviklingsplaner i andre kommuner.