Årlig drøftelse i MED-Hovedudvalget
MED-hovedudvalget har ansvar for at gennemføre en årlig drøftelse af kommunens politik på kompetenceudviklingsområdet og for at omsætte drøftelsen til retningslinjer for kompetenceudvikling i kommunen. (Kompetenceaftalens § 4. stk. 1 i overenskomsten i 2008).
Hvor god drøftelsen i MED-hovedudvalget bliver, afhænger af hvordan I forbereder jer. En god forberedelse af den årlige drøftelse af en politik for kompetenceudvikling er, når både ledelse og medarbejderrepræsentanter bidrager til at kvalificere drøftelsen.
Det kan være en god ide, at MED-hovedudvalget på forhånd beslutter hvilke informationer, der er nødvendige for at kvalificere drøftelsen, og hvem der har til opgave at forberede jeres drøftelse.
I kan skabe et godt grundlag for jeres drøftelse ved at
-
Få information om uddannelsesbudgetter
-
Få information om planer for særlige aktiviteter (fx større omstillings- eller rationaliseringsprojekter)
-
Få information om trivselsmålinger
-
Gennemføre erfaringsopsamlinger fra sidste års indsats for kompetenceudvikling
-
Bearbejde evalueringer af MUS
Bortset fra kravet om regelmæssig evaluering af MUS beslutter MED-hovedudvalget selv hvilke emner, der skal indgå i drøftelsen af en politik for kommunens kompetenceudvikling.
MED-hovedudvalget kan drøfte emner som fx udviklingen i kommunen og overordnede indsatsområder for kompetenceudvikling. Det er også en god ide at tage stilling til hvordan arbejdet med kompetenceudvikling skal organiseres.
MED-hovedudvalgets beslutninger skal implementeres af ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter samt arbejdspladsens lokale MED-udvalg, personalemøder eller andre fora afhængig af kommunes organisering af MED-systemet. Derfor er det i drøftelsen af kompetenceudviklingens organisering vigtigt at tage stilling til, hvordan de bliver informeret og involveret i processen.
|
Ideer til emner i drøftelsen af indsatsområder
-
Kompetenceudviklingsbehov knyttet til nye opgaver eller som konsekvens af
-
Ændringer i organisationen (omstilling, rationalisering)
-
Ny lovgivning og/eller nye aftaler med betydning for kompetenceudvikling
-
Resultater af trivselsmålinger med betydning for kompetenceudvikling
-
De økonomiske rammer for kompetenceudvikling
-
Koordination af initiativer i forhold til aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, til indsatsen mod arbejdsbetinget stress samt kommunens seniorpolitik.
Ideer til emner drøftelsen af organisering af kompetenceudvikling
-
Udvikling af kompetencer – hvordan er kommunens syn på det? (Strategisk og systematisk kompetenceudvikling)
-
Hvilke opgaver og hvilket ansvar har hovedudvalg, lokale medudvalg, ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter
-
Hvordan sikrer MED-hovedudvalget, at medarbejdere og ledere ved, hvordan de vil blive informeret om de fastsatte rammer og retningslinjer
-
Hvordan sikrer MED-hovedudvalget, at der i MED-systemet sker en opfølgning på, om den nødvendige kompetenceudvikling bliver realiseret? |