Tankerne bag kompetenceweb

KompetenceWeb har som mål at formidle værktøjer og øvelser, der fører til kompetenceudvikling. Værktøjerne og øvelserne er gratis.

Vi har udviklet websitets værktøjer med udgangspunkt i at:

  • kompetenceudvikling sker, når vi gør noget nyt
  • kompetenceudvikling kræver anerkendelse
  • kompetenceudvikling også sker på jobbet

Vi udvikler os, når vi gør noget nyt

Målet med kompetenceudvikling er at styrke medarbejderes evne til at handle hensigtsmæssigt på jobbet. Medarbejdere udvikler deres kompetencer, når de får ny viden, nye færdigheder eller nye vinkler på deres arbejdsopgaver. Så kompetenceudvikling forøger, supplerer eller forankrer eksisterende kompetencer.

Vi udvikler os, når vi får anerkendelse

På KompetenceWeb.dk. lægger vi op til, at man sætter fokus på det, der virker. Vi sætter målet: At gøre det gode endnu bedre. Udgangspunktet er, at vi som mennesker udvikler os bedst, når vi får anerkendelse for det, vi gør. Spørgsmålet, vi stiller, er derfor ikke: ”hvilke kompetencer mangler jeg?”, men derimod: "Hvordan kan jeg styrke mine kompetencer?”

Udgangspunktet for MUS og formuleringen af udviklingsmål og –planer bliver således, hvad den enkelte medarbejder er god til i dag, og hvad organisationen, lederen og medarbejderen selv kan gøre for at blive endnu bedre i det kommende år.

Vi udvikler os på jobbet

Ofte forbinder man kun kompetenceudvikling med kurser, faglig opdatering og almen uddannelse. Men kompetenceudvikling foregår også på arbejdspladsen. Det kalder vi læring på jobbet. Læring på jobbet sker i de arbejdssituationer, der giver medarbejderen mulighed for at lære noget nyt. Det er f.eks., når vi får nye arbejdsopgaver, får nye ansvarsområder, deltager i projektarbejde, får faglig sparring af en kollega eller af chefen eller når jobindholdet varierer.

Værktøjet

Her finder du værktøjer til kompetenceafklaring og udviklingsplaner.

Er du leder, kan du læse mere her, og er du medarbejder, kan du læse mere her.

Gå til værktøjet



KL - Weidekampsgade 10 - Postbox 3370 - 2300 København S - Telefon 33 70 33 70 - mkr@kl.dk
KTO/OAO - Stauning Plads 1-3 - 1607 København V - Telefon 33 70 13 00 - dsm@oao.dk