Hvordan kommer jeg igang med at bruge værktøjet på KompetenceWeb

På kompetenceweb finder du et værktøj til arbejdet med kompetenceafklaring og udviklingsplaner. Du kan bruge værktøjet til at lave kompetencekort og udviklingsplaner for dine medarbejdere.

Værktøjet er udviklet af parterne i fællesskab og er gratis at bruge.

Opret dig selv først – og så dine medarbejdere
Du skal starte med at oprette dig som leder her på sitet. Derefter kan du oprette dine medarbejdere. Du behøver kun skrive deres navn, køn, stilling og emailadresse.

Derefter skal du vælge:

  • hvilket kompetenceforløb I skal gennemføre
  • hvilke metoder I skal benytte
  • hvornår forløbet skal være færdigt

Aktiviteter – før og efter
Du skal også overveje, om I skal have nogle aktiviteter før og efter kompetenceforløbet - fx personalemøder og MUS-samtaler.

Når dine medarbejdere er oprettet
Dine medarbejdere får automatisk tilsendt en mail med deres adgangskode, som de skal bruge til at komme i gang med forløbet. Mens dine medarbejdere er i gang med deres kompetencekort og/eller udviklingsplan, kan du ikke se deres arbejde. Det kan du først se efter deadline. Du har mulighed for at forlænge forløbet, hvis nogle af dine medarbejdere ikke kan nå det inden deadline. Tilsvarende kan du også forkorte forløbet. 

Når tidsfristen udløber – overblik og søgemuligheder
Efter deadline har du mulighed for at se alle medarbejdernes kompetencekort/udviklingsplaner og danne dig et overblik over dem. Du kan få overblik over udviklingsbehov, forskellige udviklingsaktiviteter, faglige og personlige kompetencer, uddannelser, anciennitet mv. Og du kan lave fritekstsøgninger i deres kompetencekort og udviklingsplaner, hvis du fx er interesseret i at finde frem til, hvilke medarbejdere, der har anført projektledelse som en af deres kompetencer.

Udviklingsplanerne kan du se før deadline i de tilfælde, hvor medarbejderen vælger at sende deres foreløbige udviklingsplan til dig inden deadline. Overbliksmulighederne får du dog først efter deadline.

Hvis en medarbejder får ny leder
Hvis en medarbejder skal have en ny chef, kan du flytte medarbejderens kompetencekort/ udviklingsplan til en ny leder. Du kan flytte medarbejderen både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Kompetencekortene og udviklingsplanerne skal behandles fortroligt. Medarbejderen får automatisk besked om, at vedkommendes kompetencekort/udviklingsplan er flyttet fra dig til en anden leder.

Adgang for andre – søg om lov
Den øverste leder i kommunen eller en ny leder kan søge om lov til at se dine medarbejderes kompetencekort og udviklingsplaner via hotline@kompetenceweb.dk Det er KL og KTO som tildeler rettigheder til denne funktion. Hvis en leder søger om at se dine medarbejderes  forløb, så bliver du automatisk spurgt om det er i orden. Dine medarbejdere får også automatisk information om dette via mailen. Hvis I vil benytte denne mulighed, anbefaler vi, at I drøfter det med medarbejderne inden I går i gang. 

Får du eller dine medarbejdere problemer med at logge på eller andet, kan I hente hjælp her

 

Værktøjet

Her finder du værktøjer til kompetenceafklaring og udviklingsplaner.

Er du leder, kan du læse mere her, og er du medarbejder, kan du læse mere her.

Gå til værktøjet



KL - Weidekampsgade 10 - Postbox 3370 - 2300 København S - Telefon 33 70 33 70 - mkr@kl.dk
KTO/OAO - Stauning Plads 1-3 - 1607 København V - Telefon 33 70 13 00 - dsm@oao.dk