Hvad er kompetencer?

Der findes et hav af forskellige definitioner af kvalifikationer og kompetencer og man kan bruge lang tid på at diskutere, hvad kompetencer egentlig er for en størrelse. På kompetenceweb arbejder vi med en simpel definition.

Kvalifikationer er viden, færdigheder eller holdninger. Det kan forstås som det, man stræber efter at bibringe eleverne/de studerende/kursisterne i fx uddannelsessystemet. Kompetencer er at kunne dét, der er nødvendigt for at kunne varetage sine arbejdsopgaver på et højt kvalitativt niveau. Kompetence er måden, man bruger sine kvalifikationer på i praksis, altså evnen til at løse en opgave. Man kan godt have nogle kvalifikationer på papiret – fx et kursus i Microsoft Access databaser – men det er ikke ens betydende med, at man har kompetencerne til i praksis at arbejde i Access databaser. 

På kompetenceweb skelner vi også mellem faglige og personlige kompetencer. Hvor dine faglige kompetencer er den viden, de færdigheder og holdninger, som du bruger, når du arbejder, knytter dine personlige kompetencer sig til menneskelige relationer, som eksempelvis ansvarlighed og fleksibilitet. Man kan også sige, at det er måden, hvorpå du bruger de kvalifikationer, du har fået gennem din uddannelse og gennem dine erfaringer på arbejdsmarkedet.

Hvad er kompetenceudvikling?

Kompetenceudvikling handler om, at du får lejlighed til at øge dine evner inden for dit arbejde over en længere periode. Du får mulighed for at blive dygtigere. Ordet kompetenceudvikling er en sammensætning af ordene ”kompetence” og ”udvikling” og mens kompetence betyder, at du har den viden, de færdigheder og holdning, som gør dig i stand til at udføre dit job, betyder udvikling, at du øger disse evner over tid.

Nedenfor kan du se en række eksempler på faglige og personlige kompetencer:


 Eksempler på faglige kompetencer: 

  • Udtrykker sig klart og forståeligt i skrift og tale  
  • Er god til interview
  • Har viden om hygiejne
  • Kan arbejde i selvstyrende teams
  • Behersker økonomistyring
  • Bruger korrekt løfteteknik
  • Behersker projektstyring
  • Udvikler og håndterer nye arbejdsmetoder
  • Benytter avanceret måleudstyr
  • Behersker fremmedsprog
  • Yder førstehjælp
  • Underviser
  • Fortolker store datamængder
  • Opsøger ny viden
  • Har store teknisk forståelse
  • Har kendskab til systemstyring
  • Har indsigt i grundlæggende kemi
  • Er en rutineret mødeleder
  • Giver juridisk rådgivning
  • Fortolker lovgivning
  • Foretager økonomiske beregninger
  • Har kendskab til EU-lovgivning
  • Fortolker brugerens/borgerens behov
  • Er effektiv og hurtigt til sagsbehandling
  • Er god til konflikthåndtering
  • Benytter og vedligeholder maskiner
  • Har kendskab til affaldshåndtering


 Eksempler på personlige kompetencer       

  • Ambitiøs
  • Effektiv
  • Grundig
  • Kvalitetsbevidst
  • Resultatorienteret
  • Systematisk
  • Dynamisk
  • Pålidelig
  • Analytisk
  • Energisk
  • Humørfyldt
  • Kreativ
  • Samarbejdsvillig
  • Tillidsvækkende
  • Fleksibel
  • Serviceminded
  • Ansvarsbevidst
  • Engageret
  • Initiativrig
  • Målrettet
  • Selvstændig
  • Kontaktskabende
  • Velformuleret
  • Smilende
  • Har gå-på-mod
  • Hurtig i opfattelsen
  • Stabil
  • Har en god telefonstemme
  • Humoristisk
  • Høflig
  • Struktureret
  • Loyal
  • Beslutsom
  • Stabil
  • Åben
  • Præcis og nøjagtig
  • Social bevidst
  • Omstillingsparat
  • Tålmodig
  • Troværdig
  • Tolerant
  • Har veludviklet indfølingsevne
  • Nysgerrig
 
 

Værktøjet

Her finder du værktøjer til kompetenceafklaring og udviklingsplaner.

Er du leder, kan du læse mere her, og er du medarbejder, kan du læse mere her.

Gå til værktøjet



KL - Weidekampsgade 10 - Postbox 3370 - 2300 København S - Telefon 33 70 33 70 - mkr@kl.dk
KTO/OAO - Stauning Plads 1-3 - 1607 København V - Telefon 33 70 13 00 - dsm@oao.dk