3) Prøvehandlinger - Eksempel

På et dagkirurgisk center foretager man mindre komplicerede operationer ambulant, dvs. borgerne kommer ind, bliver opereret og tager hjem igen i løbet af den samme dag. Borgerne er tilfredse, det dagkirurgiske center arbejder fuldt effektivt, og kvaliteten er i top, men alligevel vil de gerne forbedre sig. Og det i en sikker forvisning om, at hvis man skal være på forkant med udviklingen, ja så skal man altid have blikket rettet fremad mod det næste, man skal blive dygtig til. Så hvor skal de sætte ind? Er der noget i deres kerneydelse, de kan ændre på, eller skal de vende blikket mod periferien, mod de ydelser, der ligger på kanten af, hvad de nu beskæftiger sig med?

De vælger at gå undersøgende til værks og starter på prøvehandlinger, ikke i forbindelse med deres kerneydelse, men i periferien - nemlig: Hvilke patienter, som vi ikke allerede behandler, har mulighed for at modtage et ambulant forløb? Og er der operationer, som i dag ikke kan gennemføres ambulant, men måske kan, hvis vi nytænker vores arbejdsgange?

Så i stedet for at effektivisere og måske opnå små gevinster vælger de at lave prøvehandlinger, der involverer mere komplicerede operationer, dvs. operationer, der tager længere tid. Er der noget, der kan gøres anderledes? De vælger også at tilbyde ambulante forløb til patienter, der tidligere er blevet screenet fra, fordi man har skønnet, at de ikke havde det netværk, der skal til for at klare sig selv efter en ambulant operation. Hvad skal supplere den ambulante operation for de patienter, der ikke føler sig trygge, når de kommer hjem? Og det blev et opkald fra kirurger samt et hjemmebesøg fra en sygeplejerske dagen efter, der kom til at udgøre de første prøvehandlinger.

Arbejdet med prøvehandlinger kan derfor bruges, både når man klart ser, at der er noget, der skal forbedres, men også når man vil undersøge, hvilke ydelser man fremadrettet kan arbejde med.

Tilbage til artiklen

Værktøjet

Her finder du værktøjer til kompetenceafklaring og udviklingsplaner.

Er du leder, kan du læse mere her, og er du medarbejder, kan du læse mere her.

Gå til værktøjet



Debatværktøjet

Her finder du et debatværktøj til kompetenceudvikling i MED-udvalget og på arbejdspladsen

Gå til debatværktøjet



KL - Weidekampsgade 10 - Postbox 3370 - 2300 København S - Telefon 33 70 33 70 - mkr@kl.dk
KTO/OAO - Stauning Plads 1-3 - 1607 København V - Telefon 33 70 13 00 - dsm@oao.dk