1) At arbejde undersøgende med innovationsspørgsmål - Eksempel
Et rehabiliteringscenter vil gerne øge beboernes og de ambulante borgeres træningsmuligheder, selv om det pga. sparetider ikke kan lade sig gøre at øge timetallet til fys- og ergoterapeuter.
Medarbejdere og ledelse når i fællesskab frem til en innovationsspørgsmål, der giver både energi og kant: "Hvordan bliver vi rehabiliteringscentret uden service?" Som en institution under serviceloven er det en noget markant udmelding at definere sig selv på den måde. Men både mening og resultater er gode nok. Fru Jensen kan dække bord, hvis bare bordene bliver rykket lidt længere fra hinanden i spisesalen. Hr. Jensen kan selv lave kaffe til sine gæster - hvis der bliver lavet et beboerkøkken osv. Så på den måde bliver det, der før var service, til træning i dagligdagens opgaver, samtidig med at medarbejdernes opfattelse af beboernes kompetencer justeres. For nogle af medarbejderne med stort omsorgsgen var det en hård pille at sluge, men for alle var det kompetenceudviklende at sætte deres faglighed på spil i nye sammenhænge.
Tilbage til artiklen