Hjælp
Login
? - Adgangskoden virker ikke - systemet fortæller mig: "Den indtastede adgangskode er ikke korrekt"
Svar: I stedet for at skrive koden ind skal du markere koden i den invitationsmail, du har fået fra hotline@kompetenceweb.dk, dernæst kopiere den (ctrl+c) og endeligt sætte den ind i adgangskode-feltet (ctrl+v).
? - Jeg har ikke modtaget invitationen og har derfor ikke fået adgangskoden til systemet.
Svar: Få systemet til at sende dig koden ved hjælp af "glemt kode" knappen ved login. Hvis du får at vide, at der ikke er oprettet en bruger med din e-mailadresse, skal du kontakte din leder og bede hende om at oprette og invitere dig til kompetenceafklaring.
? - Systemet fortæller mig at min e-mail adresse ikke er oprettet i systemet, men min leder fortæller mig, at jeg er oprettet.
Svar: Din leder har muligvis oprettet dig som bruger med en anden eller en forkert e-mail adresse. Få ham/hende til at checke hvilken e-mail, du er oprettet med. Er din e-mail forkert, kan din leder ændre den i menuen: Medarbejdere.
Problemer med at komme i gang med kompetenceafklaringen
? - Jeg kan godt logge på men på min velkomstside er der ikke et link til at gennemføre kompetenceafklaring.
Svar: Hvis linket "Gennemfør kompetenceafklaring" ikke er aktivt, kan det skyldes to ting: Enten har din leder oprettet dig i systemet men endnu ikke inviteret til kompetenceafklaring, eller også er den dato, din leder har fastsat som slutdato for kompetenceafklaringen, overskredet. Hvis du ikke har gennemført kompetenceafklaringen inden for den fastsatte tidsfrist har din leder mulighed for evt. at forlænge perioden - og dermed "genåbne" kompetenceafklaringen.
Data
? - Jeg har udfyldt kompetenceafklaringsforløbet, skal jeg sende besked eller kopi til nogen?
Svar: Din leder har adgang til de oplysninger, du har indtastet, men først efter den fastsatte slutdato for kompetenceafklaringen. Du behøver ikke foretage dig yderligere.
? - Mine data er ikke blevet gemt - kan I genskabe det?
Svar: Det er vigtigt at huske at klikke på "gem og afslut-knappen" i værktøjet inden udskrivning eller afslutning. Indtastede data, der ikke er gemt, kan desværre ikke genskabes.
? - Jeg har rettet i kompetencekortet - men det er stadig de gamle oplysninger, der står under den gennemførte metode til kompetenceafklaring.
Svar: Forløbet i værktøjet er, at man først udfylder stamoplysninger og CV-oplysninger. Dernæst gennemfører man kompetenceafklaring, og til sidst udfylder man eventuelt ekstra-felter/tekst på kompetencekortet. Forløbet er således, at data fra metoden overføres til kompetencekortet, mens data fra kompetencekortet ikke føres tilbage/"baglæns". Du skal derfor gå ind og rette oplysningerne i kompetenceafklaringsforløbet - klik på "Gennemfør kompetenceafklaring". Husk at gennemgå alle sider og trykke "gem og afslut".
Systemmail
? - Jeg har modtaget mail: "Orientering fra Kompetenceweb" med en påmindelse om at forløbet lukker om 3 dage. Jeg har allerede udfyldt oplysningerne, er det ikke registreret?
Svar: Den mail du har modtaget er en standardpåmindelse fra systemet. Har du ingen ændringer, til de oplysninger du har indtastet, behøver du ikke foretage dig noget. Dine oplysninger er gemt i systemet. Denne mail er kun til orientering.
Specielt for ledere
? - En eller flere af mine medarbejdere har ikke fået gennemført kompetenceafklaringen inden for tidsfristen. Hvordan forlænger jeg et kompetenceafklaringsforløb?
Svar: Log ind på din profil og klik på kompetenceafklaringer. Klik på "Rediger" ud for det kompetenceforløb som du ønsker at forlænge. Vælg en ny dato og tryk på "Forlæng afklaringsforløb" knappen i bunden af siden. Du vil herefter blive spurgt, om du vil sende mail til dine medarbejdere.
Du skal ikke fjerne markeringer/"flueben" ud for nogle af medarbejderne med mindre de pågældende alligevel ikke skal deltage i kompetenceafklaringsforløbet.